Persondatatesten

Kontakt os

Tag den hurtige eller grundige persondatatest

Vælg test

Persondataforordningen

Læs mere som databeskyttelsesforordningen

Persondataretten

Danmarks første love om persondatabeskyttelse, registerlovene, blev i år 2000 afløst af persondataloven. Persondataloven implementerede det såkaldte databeskyttelsesdirektiv fra 1995.

Persondataloven er siden ændret flere gange, og skal altid fortolkes i overensstemmelse med de EU-retlige principper og hensyn, som følger af direktivet. 

Databeskyttelsesforordningen

I januar 2012 fremsatte EU-Kommissionen forslag til en databeskyttelsespakke, der efter nærmere forhandlinger blev endeligt vedtaget d. 14. april 2016. Pakken består af databeskyttelsesforordningen (også kendt som GDPR), der afløser databeskyttelsesdirektivet, og retshåndhævelsesdirektivet.

Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse pr. 25. maj 2018, og fra denne dato er Danmark forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. Databeskyttelsesforordningen er grundlæggende en videreførelse af reguleringen i den gældende persondatalov. Men der er også væsentlige nydannelser. Det gælder f.eks. princippet om ansvarlighed, dokumentationskravet, kravet om konsekvensanalyser, kravet om at udpege en data beskyttelsesrådgiver (DPO) og skærpelse af bødestraffen.

Betænkning fra Justitsministeriet

I maj 2017 offentliggjorde Justitsministeriet betænkning nr. 1565. Betænkningen indeholder væsentlige bidrag til fortolkningen af Databeskyttelsesforordningen. Videre har Justitsministeriet fremsat forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Det fremgår af lovforslaget, at loven træder i kraft på samme tid, som forordningen finder anvendelse, dvs. 25. maj 2018.

Særligt om Politiet og Anklagemyndigheden

Det er vigtigt at være opmærksom på, at databeskyttelsesforordningen ikke gælder for politiets og Anklagemyndighedens behandling af personoplysninger, når behandlingen sker for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Her gælder i stedet det såkaldte retshåndhævelsesdirektiv, som er gennemført i dansk ret den 27. april 2017 ved retshåndhævelsesloven.